lørdag den 3. november 2012

Carpenter Gamma med posten!

I sidste uge bestilte jeg tre stk. Gamma'er down under. De kom ind ad døren her lørdag formiddag, hvilket må siges at være hurtigt!


De tre kære venner er fra oven: GT-Gamma 200 i Blue Fusilier, GT-Gamma 160 i hvid og GT-Gamma 140 i Green Fusilier.


Den hvide Gamma er påført den klassiske Carpenter holografiske folie, mens den blå og den grønne har fået fabrikkens nye folie, som de selv printer med de fineste små skæl! Skællene ses på billedet især på den grønne - det ser fantastisk ud, og det må have været et stort arbejde bare at producere.

Den samlede Gamma-beholdning ser nu således ud:

2xGamma 200 i hhv. Blue Fusilier samt Nemo med hjemmegjort folie.
1xGamma 160H i sort/holo (165 gram)
1xGamma 160 i hvid/holo
1xGamma 140 i Green Fusilier

200 gram (plus 40 gram kroge) er lidt rigeligt arbejde for den belastede venstre arm under kast, så de kommer nok kun på for en halv time af gangen. De skal bruges med Carpenter Monster Hunter 80H. På samme stang kan Gamma 160H og Gamma 160 også gå. Således kan der fiskes PE10, med lidt lettere agn, så armen forhåbentlig holder lidt længere!

De to sidstnævnte samt 140 grams modellen kan bruges med PE8 på Carpenter Coral Viper 79/40.

Jeg er spændt på, om der er nogen forskel på aktionen af Gamma 160 vs Gamma 160H.

Føler mig nu klar på stickbait siden i både flydende og synkende udgaver, inden turen går til Oman i april 2013 - 5 måneder og 7 dage!

4 kommentarer:

  1. Hej O

    Det ser godt ud - den er fandme fed i 140 gram, jeg er en kende misundelig på din gamma-samling. I'll be back:-)


    Jakse

    SvarSlet
  2. Hej Jakse

    Du er en satan! Jeg ved du kommer tilbage for fuld smadder og tvinger mig til at købe endnu flere! Det er en ond spiral. Det skal stoppe nu. Og du skal hjælpe mig med min afvænning :)

    SvarSlet
  3. Jeg synes især din dug er flot Osher....

    SvarSlet
  4. Det er ikke min dug, hr. Øschhztürkzh. Det er min sækkepiw!

    SvarSlet