Havørred-fiskeri

Grej, teknikfølger.

Top 10 - Havørred:

6,8 kg og 82 cm. Agn: Hjemmestøbt 5 tommer fladbuk i sort/glitter. Blev fanget kl. 03.30 om morgenen den 13 maj 2006 under fuldmåne. Fantastisk eftermiddag/aften/nat/morgen med Fisken og hans far. Vi fik i alt 12 fine fisk.
5,0 og 67 cm. Agn: Sort 5 tommer fladbuk/glitter (købt model). Dette var min første, der rundede de for mig magiske 5 kg. Det blev til i alt fem fisk med Cramer på denne nattur. Samme nat blev der i øvrigt taget to over 7 kg et par kilometer fra, hvor vi havde fisket!
5,0 og 75 cm. Agn: Forkromet 5 tommer fladbuk (købt model). En fisk, der blev slidt for! Dagen endte dog med 12 fisk til Cramer og mig. Cramer fik en 4 kilos og smed en fisk i omegnen af 7 kg! Desværre faldt Anders og slog sine tænder grusomt, da han gled på en sten om morgenen, og vi måtte køre ham hjem.

4,8 og 72 cm. Agn: Hjemmestøbt 5 tommer fladbuk rød/sort. Fisken og jeg var startet ved et sted med fralandsvind. Der var ingen gang i vandet, og efter et par timer blev vi enige om a prøve et nyt sted. Vi kørte om i vinden med risiko for grums i vandet, men det så godt ud! 4 stk. spejlblanke havørreder blev det til.


 4,6 og 71 cm. Agn: Forkromet 5 tommer fladbuk (købt model). En fantastisk efterårsfisk med store, flotte prikker!



4,6 og 71 cm. Agn: Fastmonteret søm i 25 gram rød/sort. Det var meget lavvandet, så jeg blev på land, mens jeg fiskede badekarret af. Jeg så den komme og tage blinket kun en stanglængde ude! Jeg gav tilslag, hvorefter den bare blev ved med at stå og slå med hovedet i overfladen. Jeg tog en beslutning og kanede den resolut ind på stranden - det var den korteste fight med en havørred, jeg endnu har prøvet!
4,3 og og 70 cm. Agn: Jack Rapid Den Stive i 17 gram - sildefarve. Min første fisk over 4 kg.


3,9 kg og 68 cm. Agn: Hjemmelavet gennemløber-søm i 25 gram - umalet.


3,7 kg og 63 cm. Agn: 5 tommer fladbuk i Svendsenfarven (Model fået foræret).
3,6 kg og 64 cm. Agn: 5 tommer fladbuk i crystalina/grøn (købt model).



Ingen kommentarer:

Send en kommentar