mandag den 3. juli 2017

Fladfisk på Sundet

Lars havde taget initiativ til at samle Madagaskar-holdet til en tur efter fladfisk.

Jeg købte orm og takler fredag og var dermed klar til lørdag morgen, hvor vi - Lars, Rønnow, Claude og jeg - skulle mødes i havnen.

Vejret var ikke just med os. Vinden lagde ud med 4-6 sm fra nord. Op ad formiddagen tog den yderligere til, og det begyndte gudhjælpemig også at regne!

Nå men nogle flade blev det da til. Vi havde 25 dtk. med hjem. Vi havde smidt ligeså mange ud. I øvrigt blev det til 7 forskellige arter på ormene:
Ising, rødspætte, skrubbe, torsk, makrel, knurhane, hvilling.

Det var ikke rigtig vejr til at hive mobilos op af lommen til foto. Det endte dog med et lækkert måltid:


posted from Bloggeroid

Ingen kommentarer:

Send en kommentar