lørdag den 22. september 2012

3 blanke og en brun

Missionen var klar: Jeg skulle trække nr. 1 i Kystcuppen:  http://trawleren.blogspot.dk/p/kystcup.html

Stod op kl. 5, kørte af sted og fik morgenmad i bilen. Det regnede, men der var ingen vind - endnu.

Fiskede den første pynt af i morgenlyset. Ingenting... Gik dernæst ud på "nakken" og fik indenfor 10 minutter 2 undermålere. En time efter kom en målsfisk på land. Alle tre på en 5 tommer fladbuk i Svendsen-farven og en af de nye Trokar trekroge. De huggede alle hårdt, og de sad rigtig godt alle tre. Dernæst var der en (eller to?) farvede fisk, der legede kispus med mig. Størrelsen fejlede bestemt ikke noget. De flyttede meget vand, når de blev hidset op. Den huggede tre gange på tre forskellige blink, men ville ikke hænge på. Sikkert fordi det ikke var regulære "ædehug", men mere "advarselshug" uden efterfølgende vending og krogning.

Vinden og regnen tog til, og jeg blev tvunget til at gå tilbage mod bilen pga. drivende ålegræs. På vej tilbage blev det til en fisk mere. En brun hanfisk på 2,1 kg. Den tog et 28 grams Henry-søm i sølv peppet op med pink flashstribe.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar